Alistair Overeem og Walt Harris main eventer UFC on ESPN 6 i rangeret heavyweight-opgør

Den aldrende heavyweight-udfordrer, Alistair Overeem, kører på for endnu et titelskud

Et top 15 heavyweight-opgør imellem en af sportens mest dekorerede kæmpere og en udfordrer i topform finder sted, når UFC vender tilbage til Washington, D.C, for første gang siden 2011.

UFC on ESPN 6, der udspiller sig d.7 december i USA’s hovedstad, toppes af den tidligere titeludfordrer, Alistair “The Demolition Man” Overeem (45-17) og Walt “The Big Ticket” Harris (13-7), som begge er inde i gode stimer.

Den hollandske kæmpe har vundet hans to seneste kampe på finish. To russere har måtte tage et nederlag på rekordlisten, efter 39-årige Overeem selv havde lidt to nederlag i træk. Sergey Pavlovich blev ground and pounded i november sidste år, inden Aleksei Oleinik i april led samme skæbne, i et opgør hvor de to kæmpere tilsammen havde langt over 100 MMA-kampe på CV’et.

 

To afslutninger i træk, på under et minut – Walt Harris er en farlig mand!

Walt Harris er reelt set ikke blevet besejret siden 2017, hvor han på under 24 timers varsel fik udskiftet hans oprindelige modstander, Mark Godbeer, med den tidligere heavyweight-champ, Fabricio Werdum.

I den efterfølgende kamp mødte “The Big Ticket” så endelig Mark Godbeer, men måtte se sig diskvalificeret i opgøret. Den store amerikaner ramte hans engelske modstander med et knæ i skridtet og da kamplederen forsøgte at stoppe opgøret midlertidigt, sendte Harris et spark i ansigtet på en allerede lidende Godbeer.

Efterfølgende har 36-årige Harris ikke set sig tilbage og har i hans sidste fire optrædener, vundet tre og et opgør mod Andrei Arlovski endte som en ‘No Contest’. Alabama-kæmperens sidste offer var, ligesom Overeem, russiske Aleksei Oleinik. Det opgør varede kun tolv sekunder. Før det blev ukrainske Sergey Spivak ordnet på 50 sekunder!

Få nyheder om din favorit heavyweight – Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor og bliv opdateret!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer