#AndNew: Mads Burnell submitter Dean Trueman og vinder Cage Warriors featherweight-titlen!

Følelserne fik frit løb, da danskeren lørdag aften vandt Cage Warriors featherweight-bæltet

Den 25-årige Arte Suave-kæmper Mads Burnell skrev endnu et imponerende kapitel i hans unge karriere, da han lørdag aften vandt Cage Warriors featherweight-titlen over engelske Dean Trueman.

Burnell dominerede første omgang med stædig brydning og stærk positionskontrol på gulvet, da det endte der. Det var dog ikke uden at skulle igennem et par hårde benspark og albuer. Danskeren blev cuttet på toppen af hovedet, efter en albue fra englænderen i clinchen. Med et minuts tid tilbage af første omgang tog Burnell ryggen på den forsvarende featherweight-champ, men nåede ikke at sætte en submission ind, før hornet lød.

Læs også: Mads Burnell udfordrer for featherweight-titlen ved Cage Warriors Night of Champions

Den engelske featherweight kom aggressivt ud i anden omgang og sendte igen en serie af spark afsted mod Mads Burnell. En hård venstrehånd ramte også Husum-kæmperen, men Burnell viste at han kan tage et slag som en champ. Den unge dansker fik igen Trueman ned på kanvassen og derfra kom han hurtigt i position til at sætte sin, efterhånden, trademark-submission, ‘the japanese neck tie’, ind.

 

Kommer 25-årige Mads Burnell i UFC-shortsne til september?

Da Burnell først strammede grebet gik der ikke mange sekunder før Dean Trueman måtte tappe ud og dermed overgive hans featherweight-titel til 25-årige Mads Burnell.

Med sejren er danskeren 3-0 i Cage Warriors og udvider hans flotte rekord til 12-3. Sådan en sejr må med garanti få UFC til, igen, at rette blikket mod den karismatiske Husum-knægt!

Få de seneste opdateringer om Mads Burnell, UFC København og andre MMA-nyheder direkte i din indbakke – Tilmeld dig vores nyhedbrev her!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer