#AndStill: Jon Jones cruisede sig til sejr over hæmmet Thiago Santos

Han gjorde det igen! Jon “Bones” Jones er stadig UFCs light heavyweight-konge

Light heavyweight main eventet ved International Fight Weeks hovedattraktion, UFC 239, gik alle fem omgange da Jon “Bones” Jones slog den brasilianske udfordrer, Thiago “Marreta” Santos.

Det var et opgør hvor den 31-årige champ sad i føresædet i størstedelen af kampens 25 minutter. Jones og Santos udvesklede tidligt kraftfulde benspark, hvilket i begyndelsen så ud til at gavne brasilianeren mest. I anden omgang skadede 35-årige Marreta hans venstre knæ under endnu et spark rettet mod light heavyweight-kongen.

Man så hurtigt og tydeligt både skaden og smerten i brasilianerens ansigt, og ligeså gjorde Jon Jones. Derfra blev det ellers heftige tempo lullet lidt i søvn af mesterens dikterende stil, hvor han presser hans modstander baglæns og vælger hans angreb med omhu.

 

Ubesejret i fjorten titelkampe. Jon Jones er i toppen af G.O.A.T-diskussionen

På trods af skaden i knæet, gav 35-årige Santos aldrig op. Han forsøgte at sætte kraftfulde kombinationer afsted og sendte stadig det ødelagte ben afsted med fuld fart. Flere hårde slag ramte også Jones, men champen viste endnu en gang, at hans kæbe er af højeste kaliber. I mesterskabs-omgangene gav den brasilianske hammer alt hvad han havde tilbage i tanken og udarbejdede champen på et ben.

Det var, desværre, for Santos ikke nok. Dommerne scorede kampen i Jon Jones’ favør, i en split decision. Thiago Santos blev derfor den første i historien til at vinde over Jones på en dommers scorekort.

De officielle scorer lød 48-47, 48-47 og 47-48. Jon “Bones” Jones udbyggede hans vindende stime til seksten i træk og hans rekordliste til uhørte 25-1-1NC.

Post fight-interviewet med UFCs mest dominerende light heavyweight-champ og hans hidtil hårdeste modstander kan ses her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de friskeste MMA-nyheder direkte i din indbakke!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


 

Kommentarer

kommentarer