#AndStill: Max Holloway forsvarede featherweight-bæltet i overbevisende stil ved UFC 240

“The Blessed Express” er, tilsyneladende, ikke til at stoppe!

Den 27-årige featherweight-konge, Max “Blessed” Holloway viste endnu en gang hvorfor han er den bedste 145lbs-kæmper nogensinde, da den tidligere lightweight-champ Frankie “The Answer”  Edgar blev slået efter fem omgange.

New Yorkeren, Edgar, havde ellers god succes i starten af opgøret med gode kombinationer og veltimede benspark, men det var dog ikke nok til at ryste Holloway som hurtigt overtog styringen derefter.

The Answer, 37, kunne se en ti år yngre champ, der er en sand mester i fodarbejde, finde fremragende vinkler til hans lange angreb og ligesom Edgar selv, sætter et højt tempo. Holloway var simpelthen for stor en mundfuld for den betydeligt mindre veteran, der som konsekvens modtog utallige slag på næsen, som blødte mere og mere jo længere opgøret skred frem.

 

Den tidligere lightweight-champ, Frankie Edgar er nu 0-5 i titelkampe i featherweight-divisionen

Max Holloway dominerede stående og lukkede fuldstændig ned for Frankie Edgars nedtagninger. Kun ét ud af femten nedtagningsforsøg var succesfulde for den ellers superstærke bryder. Efter 25 minutters magtdemonstration fra Holloway havde dommerne scorerne 50-45, 50-45 og 48-47 alle i featherweight-champens favør.

Titelforsvaret var Holloways tredje og med sejren udvider den kun 27-årige Hawaii-kæmper hans vanvittige rekordliste til 21-4!

Se post-fight-interviewet med Max Holloway og Frankie Edgar her:

Få alle de seneste MMA-nyheder i din indbakke – Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer