Artem Lobov trukket fra UFC 223 ovenpå McGregor-urolighederne

Artem Lobov under weigh ins i Gdansk, Polen

I kølvandet på den skandaløse opførsel fra Conor McGregor og hans hangarounds, er SBG-kæmperen, Artem Lobov, blevet fjernet fra weekendens UFC 223 kort.

Lobov (13-14-1) skulle have kæmpet imod Alex Caceres (13-11), men ifølge Dana White var Artem med i den gruppe af mennesker, der skabte al postyret og kommer derfor ikke til at deltage i kampen, der ellers skulle have afsluttet UFCs Fight Pass prelims.

Under vanviddet blev Michael Chiesa ramt af glasskår og kom så slemt til skade, at han måtte på hospitalet og det vides endnu ikke om han kommer til at deltage i lørdagens begivenheder.

Om hvorvidt Alex “Bruce Leeroy” Caceres får en ny modstander på så kort varsel, lyder der intet om fra UFC præsidenten. Hør hele interviewet med Dana her:

 

Kommentarer

kommentarer