Eksplosivt welterweight-opgør tilføjet til UFC København!

Siyar Bahadurzada går altid efter en finish – Se frem til underholdning, når hollænderen gæster København

To spændende weltervægtere mødes til september når UFC on ESPN+ 18, bedre kendt som UFC København, for første gang udfolder sig på dansk jord. Siyar Bahadurzada og den unge nykommer, Ismail “The Austrian Wonderboy” Naurdiev mødes i det tiende offentliggjorte opgør.

Den tidligere Shooto middleweight champ, Siyar “The Great” Bahadurzada (24-7-1), er det man vil kalde en UFC-veteran. Han har været en del af organisationen siden 2012 og har siden kæmpet syv gange med en 4-3 rekord. Sidst den hårdtslående welterweight var i buret, led han et decision-nederlag til Curtis Millender. Det skete i december, ved UFC 232. Før det havde den afghansk-fødte hollænder vundet tre i træk, alle på afslutninger.

Læs også: To dynamiske lightweights mødes ved UFC i København!

 

23-årige Naurdiev i UFC-debuten mod Michel Prazeres

Den unge østriger, Ismail Naurdiev (18-3), gjorde hans UFC-debut i februar, hvor han på imponerende vis udgrapplede den stærke brasilianer, Michel Prazeres. Naurdiev, der kun er 23 år gammel, viste i den efterfølgende nogle huller i hans ellers stærke game, da han tabte et unanimous decision-nederlag til Chance Rencountre, i et opgør hvor “The Austrian Wonderboy” selv blev udgrapplet.

Et par kampe mangler formentlig på det allerede spændende UFC København-kort, så hold dig opdateret om de sidste matchups – Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!