Frankie Edgar og Cub Swanson rematch i Atlantic City

Intens face-off med tidligere matchmaker, Joe Silva, i baggrunden

Cub Swansons UFC-kontrakt var ikke udløbet længe, inden californieren igen havde underskrevet.

Nu skal han, igen, i octagonen imod tidligere lightweight champ, Frankie “The Answer” Edgar, der for nyligt blev afsluttet for første gang i karrieren, af Brian “T-City” Ortega. En kamp, som sendte Edgar bag i køen, i hans forsøg på at nå endnu en titelkamp og i stedet kørte Ortega i stilling til et opgør med Max “Blessed” Holloway.

I Swanson og Edgars første kamp, ved Fight Night 57 i 2014, vandt “The Answer” via neck-crank i femte omgang. Frankie fortsatte derfter med to sejre yderligere, inden interim-titelkampen imod José Aldo ved UFC 200, hvor han måtte se sig slået efter fem omgange på unanimous decision.

 

Edgar og Swanson i deres første opgør, 2014

34-årige Swanson tabte hans efterfølgende kamp på submission, til den nuværende featherweight konge, Max Holloway, men fik opfølgende vendt formen med fire flotte unanimous decisions over Hacran Dias, Tatsuya Kawajiri, Doo Ho Choi og Artem Lobov. Senest måtte Cub, ligesom Frankie Edgar, se sig slået af Brian Ortega, der submittede Swanson i anden omgang med en vild guillotine.

Allerede om en måned ser vi de to verdensklasse kæmpere i octagonen, når UFC besøger Atlantic City med Fight Night kort nummer 128, d.21 april.

Med denne tilføjelse, ser Atlantic City kortet ud som følger:

Edson Barboza vs. Kevin Lee
Corey Anderson vs. Patrick Cummins
David Branch vs. Thiago “Marreta” Santos
Alex Garcia vs. Ryan LaFlare
Brett Johns vs. Aljamain Sterling
Dan Hooker vs. Jim Miller
Magomed Bibulatov vs. Ulka Sasaki
Siyar Bahadurzada vs. Luan Chagas
Tony Martin vs. Keita Nakamura
Merab Dvalishvili vs. Augusto Mendes
Aspen Ladd vs. Leslie Smith
Uriah Hall vs. opponent TBA
Chase Sherman vs. Justin Willis
Frankie Edgar vs. Cub Swanson