Gilbert Melendez vender tilbage ved UFC 239 – Møder engelske Arnold Allen

MMA: UFC Fight Night-London-Allen vs Rinaldi
Den engelske featherweight, Arnold Allen, i hans marts-sejr over Jordan Rinaldi

Efter karrierens længste pause, gør den tidligere Strikeforce lightweight-champ, Gilbert “El Niño” Melendez (22-7) comeback på det usandsynligt flotte International Fight Week-kort. 37-årige Melendez møder Mads Burnells tidligere modstander, Arnold “Almighty” Allen (14-1), i featherweight-divisionen.

Amerikaneren, med de mexicanske rødder, har ikke været i aktion siden september 2017, hvor han ved UFC 215 tabte til Jeremy Stephens. I det opgør led Melendez en grim skade i skinnebens-regionen, efter at have modtaget utallige spark på ydersiden af læggen. Den skade har holdt El Niño ude indtil nu og går det ikke hans vej denne gang, kan det kan meget vel blive sidste gang vi ser det legendariske medlem af “The Skrap Pack”.

 

MMA: UFC 215-Stephens vs Melendez
Melendez modtager et af de ekstremt skadende læg-spark, som har holdt ham ude lige siden, i kampen mod Jeremy Stephens

Efter et dominant run i Strikeforce, gjorde Melendez UFC-debut i 2013 og er siden gået 1-5 med fire nederlag i træk. Kun en mindeværdig sejr over Diego Sanchez har været et lyspunkt. Gilbert Melendez har tidligere luftet idéen om at stoppe og har i den seneste periode også dyppet fødderne i broadcastingens verden.

25-årige Allen er, i modsætning til Melendez, i en støt stigende form. Den engelske featherweight gjorde hans debut i 2015 og har siden formået at forblive ubesejret, med en flot 5-0 rekord. Senest blev Jordan Rinaldi besejret via unanimous decision og før det vandt han på en, med danske øjne, ærgerlig submission over Arte Suaves Mads Burnell. Almighty eller AAA har kun et nederlag på CV’et, som kom tidligt i karrieren, da han i 2014 tabte til Marcin Wrzosek ved Cage Warriors 69.

UFC 239 finder sted d.6 juli i Las Vegas og du kan, naturligvis, se med på UFC Fight Pass og Viaplay Fighting til den tid.

Kommentarer

kommentarer