José Aldo vs. Alexander Volkanovski sat til UFC 237

Aldo på skulderne af Andre Pederneiras, efter sejren over landsmanden, Renato Moicano

Den tidligere featherweight konge, José Aldo (28-4), har efter hans eget udsagn omkring to kampe tilbage i hans karriere – nu er en af dem blevet offentliggjort.

32-årige Aldo tager på hjemmebane imod australske Alexander “The Great” Volkanovski (19-1), der siden hans tilgang til UFC er ubesejret, med seks sejre i træk. Senest blev den tidligere titeludfordrer, Chad Mendes afsluttet og sendt på pension. Den 30 årige tidligere rugbyspiller, træner i dag ud af New Zealands City Kickboxing, hvor navne som Israel Adesanya, Dan Hooker og en af Volkamovskis tidligere modstandere, Shane Young, træner.

 

‘The Great’ (th) i sejren over Chad ‘Money’ Mendes, der fandt sted d.29 december 2018

Aldo har efter de to titelkampe-nederlag til Max Holloway fundet tilbage i fremragende form og har stoppet hans to seneste modstandere på imponerende vis. Sidst blev Renato Moicano afsluttet i anden omgang og før det var Jeremy Stephens brasilianer offer.

Rio de Janeiro bliver destinationen for UFC 237, som finder sted d.11 maj, hvor main event står imellem kvindernes strawweight-champ, Rose Namajunas og Jessica Andrade. Flere brasilianske legender er at finde på kortet, såsom Anderson Silva og welterweight Thiago Alves.