Kevin Lee efter flot sejr over Edson Barboza – “It’s Khabib time, baby!”

UFC Fight Night Atlantic City afsluttede tredje weekend i træk med lightweights som main event, og det var endnu et fremragende et af slagsen i nat.

Sjette rangerede Kevin “The Motown Phenom” Lee kom i første omgang ud som lyn og torden. Meget lig Khabib Nurmagomedov i hans kamp med Edson Barboza, blev brasilianeren presset baglæns og taget ned, så Lee undgik de ekstremt eksplosive spark fra Barboza. Med kraftfulde slag og albuer havde Lee allerede sidst i første omgang ramt femte rangerede Barboza så meget, at hans ansigt var bulet og hævet omkring højre øje.

Anden omgang foregik igen på 25-årige Lees præmisser, og han gjorde nærmest hvad der passede ham på gulvet. 32-årige Barboza er uden tvivl en kriger, for selvom han, ligesom i Nurmagomedov-kampen, blev fuldt ud domineret på gulvet og tog ekstremt meget skade, så gav han aldrig op og kæmpede en brav kamp med at få amerikaneren af sig.

 

“The Motown Phenom” så ekstremt imponerende ud, både på gulvet og stående

En verdensklasse kæmper som Edson Barboza kan og må man dog aldrig glemme hvor farlig er. På trods af brasilianeren virkede til at være så træt, at han knapt kunne stå på benene, var der stadig eksplosivitet i hans dødbringende spark og det fandt Kevin Lee ud af et minut inde i tredje omgang. Et af Barbozas trademark spinning wheel kicks ramte toppen af “The Motown Phenom”s hoved og sendte ham ud i den vildeste kyllinge-dans længe set. Han bevarede dog overblikket efter sparket og fik skudt en nedtagning og tog Barboza ned.

Derefter kørte Kevin Lee på autopilot og tog ikke flere chancer. Barboza blev taget ned og ground and pounded indtil lægerne trådte til og kampleder, Keith Peterson, stoppede affæren i femte omgang.

Lee har i mange år skreget efter en kamp imod den nye lightweight-champ, Khabib “The Eagle” Nurmagomedov og han benyttede, igen, muligheden til at kalde Dagestan-bryderen ud.

Comeback-sejr i hurtig retur efter hjerteskærende uge for “The Answer”

I co-main event var der featherweight-remtach imellem New Jerseys Frankie “The Answer” Edgar og Cub Swanson.

Både Edgar og Swanson havde i ugerne op til kampen mistet mennesker, der stod dem nær. Cub Swansons træner Ramon Diaz blev skudt udenfor sit hjem og Frankie Edgar mistede både hans far og bedstefar inden dette topopgør fandt sted.

 

Cub Swanson måtte, igen, se sig slået af Frankie Edgar

Swanson havde i forhold til første møde med “The Answer” forberedt sig ekstra godt på den gode brydning, hvilket betød at Frankie kunne ikke hans normale rytme med boksning og nedtagninger. Det var dog stadig Edgar der kom bedst ud af udvekslingerne og var den pressende part i størstedelen af opgøret. Swanson havde svært ved det, altid, hårde pres med det gode fodarbejde, som New Jersey-kæmperen er kendt for.

Frankie Edgar vandt kampen på unanimous decision og gjorde i post fight interviewet klart, at han slet ikke er færdig i featherweight-divisionen og vil have en kamp imod vinderen af Max Holloway og Brian Ortega, der finder sted d.7 juli.