Lokomotivo Dalby stoppede Lohoré og vandt interimtitlen!

Nicolas Dalby vandt hans anden Cage Warriors titel lørdag aften, ved Cage Warriors 103 i KB Hallen

Det bliver næsten ikke bedre. To danske champs, i Europas største MMA-organisation, på en aften! Den tidligere Cage Warriors welterweight-champ og UFC-veteran, Nicolas “Lokomotivo” Dalby afsluttede Alex Lohoré, ved Cage Warriors 103, og vandt det ledige interimbælte.

34-årige Dalby leverede en rigtig flot præstation, da han lørdag aften stoppede modstanderen, Alex “Da Kid” Lohoré i fjerde omgang. Engelske Lohoré var på papiret en farlig modstander, med tre sejre i træk, hvor to af dem var kommet via TKO. Danskeren viste sig dog hurtigt, at være særdeles oplagt og fik hurtigt taget over i opgøret.

 

En bar og glad ‘Lokomotivo’ med hans nyvundne interimbælte

Lokomotivo demonstrerede alle værktøjerne i hans værktøjskasse og så virkelig god ud stående. Et utrætteligt pres blev lagt for dagen og det var tydeligt, at englænderen langsomt blev brudt ned. Dalby dominerede i alle MMAens facetter og mixede tingene flot sammen. Stærkt clincharbejde, fremragende spark og hænder, der tvang Lohoré til hele tiden at være på hælene. I fjerde omgang blev presset omsat til en afslutning, da en venstrehånd fra helvede ramte den engelske kæmper og separerede ham fra hans sanser. Danske Dalby lugtede blod og var over Lohoré med det samme. Efter et par opfølgende slag fra UFC-veteranen var kampleder, Marc Goddard tvunget til at stoppe opgøret.

Nicolas Dalby har nu vundet tre i træk i Cage Warriors, alle afslutninger og den nykronede interim welterweight-champs rekord blev udbygget til 17-3-1.

Kommentarer

kommentarer