Louis Glismann kæmper mod UFC-veteran i Cage Warriors

Louis Glismann før opgøret mod Melvin van Suijdam, ved Danish MMA Night i Brøndby Hallen (Foto: Thomas Olesen – tvo-foto.com)

Den 28-årige Arte Suave-weltervægt, Louis “Spartacus” Glismann (5-1) har ikke været i aktion siden februar, hvor han hev hans femte sejr i træk i land ved GMC 18 i Hamburg. Nu er den brandvarme dansker, med det stærke gulv-game, tilbage!

Glismann har taget endnu et skridt i den rigtige retning og er nu blevet skemasat til en kamp i den store engelske organisation, Cage Warriors, hvor han i sin syvende pro-kamp skal op imod Craig “The Thundercat” White (14-10), der går ind til hans pro-opgør nummer 25 mod danske Louis Glismann.

“Spartacus” har siden hans pro-debut, som han tabte, ikke set sig tilbage og har vundet hans sidste fem kampe i træk, hvor kun det seneste opgør er gået tiden ud. Tre submissions og en enkelt TKO-sejr har danskeren præsteret, hvilket blandt andet førte ham til welterweight-bæltet i den mindre engelske organisation, Golden Ticket Fighting Promotions.

 

Waliseren, Craig White (th.) i face offs med UFC-legenden Diego Sanchez

29-årige White er inde i en mindre god stime, hvor han har tabt hans seneste tre ture i buret. Det er dog ikke hvem som helst nederlagene er kommet til. Den top 15-rangerede UFC-welterweight, Neil Magny og legenden Diego Sanchez slog begge waliseren, under hans korte ophold i den største MMA-organisation i verden. Senest tabte “The Thundercat” et decision-nederlag til tysk-brasilianske Joilton Lutterbach, ved Cage Warriors 102.

Welterweight-kampen finder sted fredag d.6 september ved Cage Warriors: Unplugged 2, som affinder sig i London.

Få flere nyheder om de danske MMA-talenter og deres matchups – Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


 

Kommentarer

kommentarer