Michael Chiesa slog Rafael dos Anjos i Raleigh co-main event

Rafael dos Anjos (tv) og Michael Chiesa (th) i nattens co-main event, hvor amerikaneren trak det længste strå

Den tidligere TUF-vinder, Michael “Maverick” Chiesa (16-4), leverede karrierens største resultat, da han natten til søndag slog den altid farlige ex-champ, Rafael dos Anjos (29-12) via unanimous decision.

Den 32-årige amerikaner, hvis forcer ligger i grappling-departementet, udførte en fremragende gameplan med god striking og endnu bedre jiu-jitsu.

Brasilianske dos Anjos, som lå #7 i Welterweight-divisionen, måtte i store dele af kampen se sig selv kæmpe med at vriste sig fri fra en fysisk større Chiesa, der har set forrygende ud siden skiftet til welterweight.

 

Chiesa havde stor succes med hans grappling imod den tidligere lightweight champ

Rafael dos Anjos, 35, var inden opgøret med “Maverick” blevet taget ned svimlende 28 gange i hans sidste tre optrædener i oktagonen, og det var ikke bedre lørdag nat, hvor Chiesa fik ham ned seks gange yderligere.

Efter de fem minutters kamp, havde Chiesa en klar besked til den seneste titeludfordrer, Colby Covington, i et kort post fight interview. “Mød mig i buret til juli!”

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!