Officielt: Nate Diaz og Jorge Masvidal topper UFC 244!

Når Nate Diaz træder i buret til november, er det anden gang på tre måneder, for Stockton-kæmperen

Det mest efterspurgte opgør i MMA-verdenen, de seneste uger, har uden tvivl været kampen imellem weltervægterne #6 Nate Diaz og #3 Jorge “Gamebred” Masvidal – Til november får alle MMA-fans, hvad de har ønsket sig!

UFC 244, som finder sted i New Yorks legendariske arena, Madison Square Garden, d.2 november, får dette brag af en kamp øverst på programmet. Det betyder at vi, potentielt, får fem omgange, med to af de mest populære herrer i sporten p.t.

34-årige Nate Diaz (20-11) vendte for nylig tilbage til buret, efter tre års inaktivitet, og slog på imponerende vis den tidligere UFC lightweight champ, Anthony “Showtime” Pettis. Efter sejren kaldte Diaz, i respektfuld stil, Jorge Masvidal (34-13) ud, da han så den jævnaldrende Miami-kæmper for en god og værdig modstander.

 

Knæet, der blev hørt Jorden rundt

Masvidal rider selv på en bølge af succes, efter to spektakulære knockouts i træk. Senest satte han rekorden, for hurtigste knockout i UFCs historie, da han leverede et flyvende knæ til Ben Askrens ansigt, på lidt under 5 sekunder, og før det blev engelske Darren Till knockoutet, foran hans hjemmepublikum i London.

De to weltervægtere har aldrig været mere populære, hvilket nu er blevet belønnet med et main event på et stort PPV-kort. Du kan se med d.2 november, når UFC 244 udspiller sig.

Få opdateringer om de seneste matchups direkte i din indbakke – Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer