Nicolas Dalby gør comeback i Cage Warriors

Efter en mørk periode i danskerens liv er han endelig landet på fødderne og klar til at tage handskerne på igen. Den 33-årige “Sharpshooter” har efter hans kontrakt ophørte med UFC, kæmpet med depression og et alkoholforbug. Alt dette fortæller Nicolas Dalby (14-2) om i et åbenhjertigt interview med MMA-journalist, Chuck Mindenhall, hvor den danske welterweight modigt fortæller om alle de bump på vejen, der har måtte overkommes de sidste atten måneder.

Heldigvis for os, MMA fans og ikke mindst for “The Sharpshooter” har han fået vendt negativt til positivt og er igen 110% fokuseret på sin karriere. Sidst vi så Nicolas Dalby i kamp, var i september 2016 ved UFC Fight Night 93, i Hamborg, hvor det blev til et decision nederlag til tyske Peter Sobotta (17-5). Tyskeren har siden vundet endnu en kamp over welterweight veteranen, Ben “Killa B” Saunders (21-8).

Dansk comeback i Sverige

Når Cage Warriors promotionen gæster Göteborg, Sverige, d. 28 april, så er Nicolas “The Sharpshooter” Dalby på kortet og trods der ikke er en modstander fundet endnu, så er det en skøn nyhed at den danske kæmper har fundet motivationen og sit gode sind igen.

Du kan se Dalbys seneste Instagram post her: