Paulo Costa vs. Yoel Romero på tegnebrættet til UFC 241

Den ubesejrede 28-årige Paulo Costa vender tilbage denne august, efter et års inaktivitet

Efter flere forgæves forsøg, er det tilsyneladende endelig lykkes at få aftalen i hus. To af de mest eksplosive kæmpere i organisationen tørner sammen ved UFC 241, i et middleweight-opgør med titelimplikationer.

Det brasilanske pragteksemplar, #8 Paulo “The Eraser” Costa (12-0) og den tidligere cubanske OL-bryder, #2 Yoel “Soldier of God” Romero (13-3) kan ikke lide hinanden, for at sige det mildt. De to toprangerede middleweights har i de seneste måneder været i en heftig krig på de sociale medier, hvor steroide-anklager og andre ubehageligheder har været i højsædet. Nu får de muligheden for at opgøre regnskabet, når de støder sammen d. 17 august, på det samme UFC 241-kort som Daniel Cormier forsvarer hans heavyweight-titel mod Stipe Miocic.

28-årige Costa har ikke været i buret siden UFC 226, hvor main eventet også var Cormier vs. Miocic. Ved den lejlighed blev den tidligere TUF-finalist, Uriah Hall, TKO’et i anden omgang og brasilianeren udbyggede hans perfekte rekordliste til 12-0. På trods af at Borrachinha, som han også kaldes, kun har haft fire kampe i UFC er han allerede på manges liste over potentielle titeludfordrere. Paulo Costa har afsluttet Garreth McLellan, Oluwale Bamgbose, tidligere WW-champ Johny Hendricks og senest Uriah Hall. Alle indenfor de første ti minutter.

 

Yoel Romero er kampklar igen, efter en slem lungebetændelse holdt ham ude af UFC on ESPN+ 8’s main event

Selvom Yoel Romero er blevet 42 år gammel, er han stadig et af de farligste matchups for alle i middleweightdivisionen. Hans brydning er outstanding og han besidder knockout-power i hænderne, såvel som spark, knæ og albuer. Cubaneren har, ligesom Costa, heller ikke været i aktion siden sidste sommer, hvor han tabte et tæt split decision-nederlag til Robert Whittaker i deres middleweight-titelkamp. Australske Whittaker er én af, kun, to mænd, som har formået at besejre den stærke bryder og han har endda gjort det ved to lejligheder.

Romero skulle oprindeligt have kæmpet mod en anden brasilianer, Ronaldo “Jacare” Souza, ved UFC on ESPN+ 8. Han måtte dog trække sig med en slem lungebetændelse og svensk-norske Jack Hermansson trådte til og vandt, som bekendt, over Jacare.

Du kan se UFC 241 d.17 august på UFC Fight Pass og Viaplay Fighting.

Kommentarer

kommentarer