Søren Bak nappede interim-titlen og champ-champ-statussen ved Cage Warriors 103

THE CHAMP CHAMP!

Franske Morgan Charríere havde taget titelkampen på kort varsel, men gjorde det, i hans Cage Warriors-debut, til en lang arbejdsdag for “The True Viking”, der endnu engang måtte grave dybt, for at løbe med sejren i en titelkamp, der gik alle 25 minutter.

Det var ikke den drømmepræstation, som man kunne have håbet på, men han fik klaret jobbet da 26-årige Søren Bak lørdag, ved Cage Warriors 103, vandt via majority decision over 23-årige Morgan Charríere. CSA.dks CW-lightweight champ var droppet en vægtklasse ned, til featherweight, med muligheden for at gøre Conor McGregor kunsten efter og holde både Cage Warriors lightweight- og featherweightbæltet.

 

The True Viking i vanlig stil, med pels og økse

Den debuterende franskmand pressede, lidt overraskende, Bak igennem hele opgøret, både stående, men især i clinchen og grappling-afdelingen satte Charríere Bak på overarbejde. Et område, hvor Bak normalt dominerer hans modstandere. Kampen bølgede frem og tilbage i alle 25 minutter, hvori begge kæmpere havnede i nogle gode positioner. Første omgang blev i størstedelen dikteret i clinchen, hvor den unge franskmand arbejdede godt med underhooks. The True Viking fik dog kæmpet sig tilbage i opgøret, fra anden omgang af, hvor Bak endte med at tage ryggen på Charríere med omkring en halv omgang tilbage.

I slutningen af femte omgang, havde franskmanden et sidste hidsigt angreb i sig, hvor en blodig Søren Bak så ud til at være udmattet, muligvis på grund af det store vægt-cut. De ekstra 4.5kg, som danskeren havde måtte smide inden opgøret holdt ham dog ikke tilbage fra at vinde kampen med dommerstemmerne 49-46, 48-47 og 47-47.

Dermed er Søren Bak den første danske champ-champ i Cage Warriors historie og den seneste til at holde den status hos den engelske organisation, siden en vis Conor McGregor. The True Vikings rekord lyder nu på imponerende 13-1.

 

Kommentarer

kommentarer