Spiltips til UFC 227

Kan du heller ikke vente til at se, hvad der sker i denne kamp?

Los Angeles er i aften vært for et særdeles spændende event. UFC 227 går i aften, kl.00.30, dansk tid, i luften fra et udsolgt Staples Center, der har en kapacitet på 21.000 tilskuerpladser.

To titelkampe er, endnu engang, på spil. To titelkampe, der spoles tilbage og køres en gang til. T.J Dillashaw skal forsvare den bantamweight-titel, som han TKO’ede fra hans, tilsyneladende, evige rival, Cody Garbrandt. Den pound-for-pound bedste kæmper igennem tiden, Demetrious “Mighty Mouse” Johnson forsvarer hans flyweight-bælte for en imponerende tolvte gang imod den tidligere olympiske guldvindende bryder, Henry Cejudo, som DJ afsluttede i første omgang, i deres første opgør, to år tilbage.

Seneste weekends spiltips leverede på højde med Derrick Lewis vs. Francis Ngannou, så vi har kigget ekstra godt efter denne weekend, i håb om bedre resultater. Læs vores spiltips nedenfor:

Første tip:

Kigger man på aftenens UFC Fight Pass prelims vil der måske, for det trænede øje, være et par mindre bekendte navne. To af disse prelim-kampe har nemlig kontraktvindere fra Dana Whites Tuesday Night Contender serien som deltagere – og det er nogle interessante nykommere, der kæmper i aften.

Den første prelim-kamp, som starter kl.02.00, står i featherweight-divisionen imellem Matt “Robo” Sayles, der vandt en UFC-kontrakt efter at have TKO’et Yazan Hajeh på under to minutter i DWTNC og brasilanske Sheymon Moraes.

27-årige Moraes har en kamp i UFC, som han tabte via submission til det russiske stjerneskud Zabit Magomedsharipov. Udover nederlaget til Zabit, har Sheymon Moraes kun tabt til den toprangerede Marlon Moraes i WSOF (nu PFL).

24-årige Matt Sayles træner hos Alliance MMA, hvor han til dagligt krydser klinger med kæmpere som Dominick Cruz og Jeremy Stephens. Sayles har fået utrolig meget ros af sine holdkammerater og levede op til hypen, da han kæmpede i DWTNC. Featherweighten fra San Diego, som tidligere kun har kæmpet i mindre regionale organisationer, har ekstremt meget kraft i hænderne vægtklassen taget i betragtning.

 

Under 2.5 omgang til odds 2.00 hos bet365

Andet tip:

Denne kamp står i bantamweight-divisionen. Montel “Quik” Jackson, endnu en kontraktvinder fra DWTNC, gør hans debut imod en-kamps veteranen, Ricky Simon.

25-årige Ricky Simon vandt på mærkværdig vis hans UFC-debut over Merab Dvalishvili, efter at være blevet domineret i 14 minutter. Simon fangede Dvalishvili i en guillotine, som georgieren kæmpede imod og overlevede indtil klokken ringede. Alligevel blev Simon tildelt sejren, da kamplederen mente at Merab Dvalishvili var bevidstløs, trods han tydeligvis bevægede benene i cyklende bevægelser.

Det skal dog ikke tage noget fra Simon, der har vundet hans seks seneste kampe. Det er næsten ligeså mange professionelle MMA-kampe, som modstanderen, Montel Jackson, har kæmpet. Jackson så dog imponerende ud, da han TKO’ede Rico DiSciullo i tredje omgang under en af de første episoder af denne sæsons DWTNC. Quik er ubesjeret i hans professionelle MMA-karriere og er indtil videre 6-0, hvor kun en af kampene er gået tiden ud.

26-årige Jackson er utrolig rolig i hans udtryk og vælger hans angreb med omhu.

Vi spår, at Montel Jackson forbliver ubesejret og bliver en man skal holde øje med i bantamweight-divisionen fremadrettet, ligesom med Matt Sayles.

 

Montel Jackson-sejr til odds 1.90 hos 888/unibet

Tredje tip:

REMATCH – en spændende og eventuel historisk en af slagsen. Demetrious Johnson har siden 2012 siddet på flyweight-tronen og skal man dømme ud fra hans seneste præstationer, så ser det ikke ud til at det 31-årige fænomen har tænkt sig at stoppe, i den nærmeste fremtid.

Senest “Mighty Mouse” var i buret både overgik han Anderson Silvas rekord for flest titelforsvar og sig selv, med en fuldstændig vanvittig armbar på en prisgivet Ray Borg. Denne gang er det en mand, som han allerede har slået en gang, der står overfor ham i aftenens co-main event.

Den tidligere guldvinder i OL-brydning, Henry “The Messenger” Cejudo har ligeledes set fremragende ud i hans seneste optrædener. Nederlaget til DJ blev fulgt af endnu et til Joseph Benavidez, efter de coachede overfor hinanden i The Ultimate Fighter. Efterfølgende har The Messenger domineret brasilianske Wilson Reis, der blev afsluttet i anden omgang, og Sergio Pettis som blev slået via unanimous decision.

Det har kørt den 31-årige Arizona-baserede flyweight i stilling til en omkamp imod verdens bedste kæmper, pound-for-pound.

Selvom Cejudo, uden tvivl, har forbedret sig, så har vi svært ved at forestille os at denne kamp går alle 25 minutter. DJ har en uendelig dyb MMA-værktøjskasse og forbedrer sig altid fra kamp til kamp.

 

Under 3.5 omgang til odds 1.93 hos 888/unibet

UFC 227 starter kl.00.30, dansk tid, på UFC Fight Pass-platformen. Du kan se main card fra kl.04.00 på Viaplay Fighting. God fornøjelse!