Spiltips til UFC 235

Får vi en af de største overraskelser i moderne MMA eller forbliver Jon Jones champ? Se med i aften

UFC 235 er lige om hjørnet og to titelkampe venter os! Jon “Bones” Jones forsvarer hans light heavyweight titel og er impliceret i hans trettende titelkamp, mod Anthony “Lionheart” Smith, der med raketfart har sikret sig et titelskud. I den tætpakkede welterweight-division skal Tyron “The Chosen One” Woodley forsøge at forsvare hans bælte, for femte gang, mod den stærke bryder Kamaru “The Nigerian Nightmare” Usman, der stadig er ubesejret i UFC.

Der er tolv kampe på programmet, efter ecuadorianske Marlon Vera måtte trække sig ud af bantamweight-opgøret mod Frankie Saenz, med sygdom. Det er dog en vifte af topklasse-kampe, så fortvivl ej. Det bliver god underholdning.

De seneste events har vi været så heldige/dygtige, at ramme 2 ud af vores 3 spiltips. I dag er det, forhåbentlig, dagen, hvor vi rammer alle tre. Vi har kigget lidt på betting-markedet og har fundet tre spiltips til nattens UFC 235, som vi mener der kunne være en god værdi i.

Første tip:

 

 

På prelims finder vi den nye, brasilianske superstjerne, #15 Johnny Walker, som vi i tidligere spiltips har nydt godt af. Den store light heavyweight har i hans to UFC-kampe samlet brugt omkring to minutter på at udradere modstanderne, Justin Ledet og Khalil Rountree Jr.

Denne gang kommer modstander fra en højere hylde end tidligere, når han står overfor Misha Cirkunov. Canadieren vandt hans seneste kamp over bryderen Pat Cummins, via submission og er pt rangeret som #14 i LHW-divisionen.

Cirkunov havde forinden sejren over Cummins tabt to knockout-nederlag i træk til Volkan Öezdemir og Glover Texeira, så vi mistænker hans kæbe for at være lidt tvivlsom og med den power som Johnny Walker ligger inde med, kunne det godt blive en kort aften for Cirkunov. 26-årige Walker har vundet otte kampe i træk, hvor syv af dem er blevet afsluttet indenfor de to første omgange.

Det tror vi også på sker i dag! “If it ain’t broke, don’t fix it”.

Johnny Walker vindende omgang 1-2 til odds 2.00 hos 888/unibet

Andet tip:

 

 

På toppen af ESPNs prelims er der et vanvittigt featherweight-opgør på programmet! Den selvproklamerede hårdeste hitter i divisionen, #6 Jeremy “Lil Heathen” Stephens tager imod Dagestan-fænomenet, #14 Zabit Magomedsharipov.

Det bliver amerikanerens optræden nummer 30. i UFCs octagon i aften, med den lidt overraskende rekord, der lyder på 15-14 hidtil under organisationen. Han tabte til den tidligere featherweight-konge, José Aldo senest. Stephens har, naturligvis, kæmpet mod alle de store navne i vægtklassen, men det siger måske også lidt om featherweightens top-niveau. Zabit Magomedsharipov kræver i hvert fald, at man bringer sit ‘A-game’ og om Lil Heathen finder det frem i aften, finder vi tvivlsomt.

Den høje russer har alverdens værktøjer, der kan gøre aftenen sur for den mindre Stephens, der kan få problemer med at komme indenfor Zabits rækkevidde, uden at blive straffet for det. Magomedsharipov har ikke nødvendigvis vist os, at han har knockout-power, i hænderne, til at kunne afslutte en modstander af denne kaliber og vi ser ikke, umiddelbart, at nogen af kæmperne vil forsøge at gøre det til en grappling-kamp.

28-årige Zabit Magomedsharipov kommer ind til kampen med en sejrsstime på tolv (4-0 i UFC) og vi tror på den trettende kommer i aften, efter femten minutters uundgåelig krig med Lil Heathen.

Zabit Magomedsharipov via decision til odds 2.40 hos bet365/888/unibet

Tredje tip:

 

 

Første kamp på UFC 235s hovedkort står imellem den tidligere bantamweight-champ, #2 Cody “No Love” Garbrandt og #9 Pedro “The Young Punisher” Munhoz. Der har været venskabelig stemning de to imellem, i løbet af ugen, men når buret først bliver låst bag dem, bliver det vildt og voldsomt.

Garbrandt kommer fra to knockout-nederlag i titelkampene mod TJ Dillashaw og har desperat brug for en sejr, for fortsat at være relevant til, endnu, et titelskud. Munhoz kommer med to sejre i træk i bagagen, over Bryan Caraway og Brett Johns.

Senest brasilianeren tabte, var i starten af 2018, hvor han led et decision-nederlag til John Dodson. Ved den lejlighed havde Munhoz svært ved Dodsons hurtighed og gode bevægelse. Nogle af de ting, som er Cody Garbrandts forcer. No Love er kendt for at have rigtig god brydning og endnu bedre hænder, med en modbydelig god afslutnings-rate af modstanderne på 82%. Pedro Munhoz har måske et af de strammeste guillotine-chokes i UFC, men vi ser ikke Cody begå den fejl, at forsøge at tage brasilianeren ned.

Vi tror på at Cody “No Love” er tilbage i storform, med dræberinstinktet intakt!

Cody Garbrandt via finish (KO/TKO, submission eller DQ) til odds 2.62 hos bet365

Du kan se UFC 235 fra kl.00.15 på UFC Fight Pass og fra kl.04.00 på Viaplay Fighting. God fornøjelse!

 

Kommentarer

kommentarer