Spiltips til UFC Fight Night Prag

Det er lørdag og der er UFC, som så ofte før! I dag er vi så heldige, at stævnet finder sted i Europa, nærmere betegnet Prag, så vi slipper for de sene nattetimer og den manglende søvn.

Efter mange måneders længsel, får vi endelig vores danske kæmper i aktion, ved aftenens UFC Fight Night i Prag, når Arte Suaves lightweight, Damir Hadzovic tager imod den mexicanske vildmand, Polo Reyes. Der er masser af europæisk talent og genkendelige navne på kortet, som toppes af den polske light heavyweight, Jan Blachowicz, i et eksplosivt opgør mod brasilanske Thiago Santos.

Vi har kigget nærmere på nogle af kortets matchups og har fundet et par, forhåbentlig, gunstige spiltips, som kan krydre din aften lidt op.

Første tip:

 

På prelims finder vi et kvindeligt flyweightopgør imellem Veronica Macedo (5-2-1) og Gillian “The Savage” Robertson (5-3). Begge 23 år gamle og grappling-villige udover det sædvanlige.

Macedo er 0-2 i UFC og har, uden at fornærme nogen, ikke set specielt imponerende ud i hendes to kampe. Nederlag til Andrea “KGB” Lee og Ashlee Evans-Smith i opgør hvor hun er blevet domineret både stående og på gulvet. Robertson er 2-1 i UFC, hvor begge sejre er kommet via submission, over Emily Whitmire og Molly McCann. Senest led “The Savage” et submission-nederlag til ubesjerede Mayra Bueno Silva.

Gillian Robertsons grappling burde være den bedre af de to og absolut den mest aggressive af slagsen. 4.23 takedown og 2.11 submissionforsøg pr. 15 minut taler sit tydelige sprog. Vi tror på canadieren her! Macedos game er ikke stærkt nok til UFC endnu.

Gillian Robertson via finish (TKO/KO, submission eller DQ) til odds 2.30 hos bet365

Andet tip:

 

Kampen efter, også på prelims, har vi vores svenske ven, Daniel “Kid Dynamite” Teymur (6-2), som er bror til David Teymur, der tidligere på måneden led et submission-nederlag til Charles Oliveira.

Modstanderen er tidligere Cage Warriors lightweight-champ, Chris Fishgold (17-2-1), der gjorde hans UFC-debut tilbage i oktober, hvor han tabte via TKO til den stærke Boston-bokser Calvin Kattar.

Teymur er fremragende, hvis kampen foregår stående qua hans kickboxing-resumé, men Fishgold har med garanti ingen planer om at stå med svenskeren. Tolv af Fishgolds sytten sejre er kommet via submission og vi forestiller os også at Daniel Teymur ender på kanvassen mindst en gang i løbet af opgøret. Englænderen er meget aktiv med hans takedowns, med 3.59 forsøg pr. 15 minut. Daniel Teymur har en 75% succesrate med at stoppe nedtagninger i UFC, hvilket er ganske flot.

Teymur tabte hans sidste tur i octagonen via rear naked choke, til Julio Arce, i en kamp hvor vi fik de manglende grapplingkvaliteter at se. Vi tror på svenskeren ender i saksen igen i aften.

Chris Fishgold via submission til odds 2.00 hos 888/unibet

Tredje tip:

 

Nu har vi bevæget os op på hovedkortet, hvor anden kamp står i bantamweightdivisionen, hvor John “The Magician” Dodson (21-10) møder stort hypede Petr “No Mercy” Yan (11-1).

Russeren har gjort stort indtryk på UFC-fans, efter tre kampe og ligeså mange sejre, i kampe hvor modstanderne gradvist er blevet bedre og bedre. Senest stoppede 26-årige Yan Douglas Andrade efter anden omgang, da den 33-årige brasilianer ikke kunne komme ud til tredje omgang. Denne gang er modstanderen også blevet sværere, da han står overfor den tidligere TUF-vinder og flyweight-titeludfordrer, John Dodson.

Dodson vandt i 2014 sæson 14 af The Ultimate Fighter ved at knockoute TJ Dillashaw i første omgang af finalen. Efterfølgende droppede The Magician ned til flyweight og udfordrede ved to lejligheder Demetrious Johnson, men tabte begge via decision.

Jackson/Wink-kæmperen har de seneste år været på begge sider af nogle tætte decisions. Senest et nederlag til Jimmie Rivera. Dodson har snart igennem et årti kæmpet imod de allerbedste flyweights og bantamweights på kloden og er, til dags dato, aldrig blevet afsluttet. Petr Yan er helt klart fremtiden i divisionen og skulle han slå Dodson, har han måske allerede kæmpet sig ind i det vanvittige titelbillede, der pt hersker i divisionen.

Vi tror dog ikke, at det bliver i dag Petr Yan slår sit navn fast. Dodson har alle de værktøjer, der skal til for at vinde over den hårdtslående russer og vi tror at rutinen, bevægelsen og hurtigheden kommer til fyldest i dag, for amerikaneren.

John Dodson-sejr til odds 3.50 hos bet365

Du kan se de første kampe fra kl.17.00 på UFC Fight Pass, inden Viaplay Fighting tager over fra kl.18.00, hvor Damir Hadzovic skal kæmpe. God fornøjelse!