Stipe Miocic får chancen for revanche ved UFC 241: Cormier vs. Miocic 2 officiel!

 

Clevelands stolthed for mulighed for at betale Daniel Cormier tilbage ved UFC 241 i Anaheim

Med Brock Lesnar definitivt ude af billedet har heavyweight-champ Daniel “DC” Cormier måtte skifte fokus til en ny modstander. Valget er faldet på, den i manges øjne retmæssige udfordrer, Stipe Miocic, som Cormier stjal titlen fra i juli sidste år, med et imponerende knockout i første omgang. Cleveland-brandmanden har siden han mistede titlen ikke været bleg for at vise sine frustrationer, over ikke at få en rematch, i diverse medier og nu har han fået sit ønske opfyldt.

36-årige Stipe Miocic har ikke været i octagonen efterfølgende titelnederlaget, ved UFC 226, sidste sommer. Han har dog haft en enkelt grappling-kamp, hvor han tabte til Aaron Howards på decision. Miocic er stadig indehaver af den længste heavyweight-titelbesiddelse i UFCs historie, med tre titelforsvar.

 

Daniel Cormier med hans to bælter, efter titelforsvaret mod Derrick Lewis, d.3 november

DC havde egentlig proklameret at han ville indstille karrieren, når han rundede 40 år, hvilket han gjorde i marts. Han har dog set fremragende ud i hans seneste præstationer og ser ud til stadig at have lidt benzin i tanken, på trods af at have rundet fire årtier. Cormier har dog døjet med rygproblemer siden opgøret med Miocic og kæmpede sig igennem smerterne i titelforsvaret mod Derrick Lewis tilbage i november.

De to heavyweights støder sammen d.17 august, i UFC 241’s main event, når UFC gæster Anaheims Honda Center. Det er på nuværende tidspunkt den eneste kamp på programmet.

Kommentarer

kommentarer