UFC 248: Calvin Kattar vs. Jeremy Stephens støder sammen i featherweight-brag

Kattar efter hans knockout-sejr over Shane Burgos

To af UFC’s bedste featherweight-kæmpere mødes til marts, når UFC 248 udspiller sig, i Las Vegas. #11 Calvin “The Boston Finisher” Kattar (20-4) og #7 Jeremy “Lil Heathen” Stephens (28-17) er blevet matchet op, i et yderst interessant opgør, hvor karrierebilledet ser forskelligt ud for udøverne.

31-årige Kattar kom til UFC i 2017 og har siden opbygget sig en stabil 4-2 rekord, med sejre over navne som Ricardo Lamas, Andre Fili og Shane Burgos. Senest tabte den amerikanske featherweight til den russiske titelaspirant, Zabit Magomedsharipov, som også hans kommende modstander, Stephens, har et nederlag til. En forholdvis ensidig kamp, i Magomedsharipovs favør, hvor Boston-kæmperen dog havde en del succes til sidst i opgøret.

 

Calvin Kattar (tv) og Zabit Magomedsharipov (th) i deres UFC Moskva-opgør

“Lil Heathen” er kendt som en af de mest hårdstlående kæmpere i organisationen. Mange dygtige modstandere har måtte se sig selv i highlight-videoer, efter en højrehånd fra den 33-årige amerikaner. Efter en fremragende stime, i slutningen af 2017 og starten af 2018, med tre sejre i træk, er det gået nedad bakke for San Diego-fighteren. Stephens har, i hans sidste fire opgør, tabt tre og en enkelt er endt som en ‘No Contest’.

 

Jeremy Stephens blev ufrivlligt hovedrollen i den store “eyepoke-fadæse”, hvor ham og Yair Rodriguez havde to ophedede opgør

Senest Jeremy Stephens har smagt sejrens sødme, var i februar 2018, hvor han knockoutede Team Alpha Male-kæmperen, Josh Emmett.

UFC 248, hvor main eventet står imellem den første kinesiske champ, Weili Zhang og den polske kickboxing-maskine, Joanna Jedrzejczyk. Den tidligere middleweight-champ, Robert Whittaker møder farlige Jared Cannonier og meget mere. Du kan se UFC 248 d.7 marts på Viaplay Fighting.

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!