
De fleste havde nok forventet af kortet i København, som afvikles om 10 dage, var fyldt ud. UFC havde dog en ekstra kamp gemt i ærmet, til de danske fans.
Den forholdsvis nye bantamweight, Brandon “KillerB” Davis (10-7), har tidligere gjort sig som featherweight, mod navne som Zabit Magomedsharipov og Kyle Bochniak. Davis har dog de seneste to kampe været at finde i bantamweight-divisionen, hvor han er 1-1. Sidst amerikaneren var i buret, tabte han en split decision til Kyung Ho Kang.

Modstanderen hedder Giga Chikadze (7-2). Den 31-årige georgier er tidligere kickboxer (38-6 22 KO’s) hos blandt andre Glory, som er verdens største kickboxing-organisation. Det bliver Chikadzes UFC-debut, men han er ikke helt ubekendt med organisationen, da han i juli 2018 kæmpede på Dana Whites Contender Series, hvor han tabte til Austin Springer.
Få alle UFC København-opdateringer direkte i din indbakke – Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor!