UFC on ESPN2: Chris Weidman gør hans light heavyweight-debut mod ubesejrede Dominick Reyes

Den 35-årige ex-champ (tv.) vender tilbage til hans kun femte kamp, siden han tabte titlen i 2015

Den tidligere middleweight champ, Chris “All American” Weidman (14-4) har ikke haft den ønskede succes de seneste år og har derfor, ligesom mange andre, taget hoppet en vægtklasse op.

35-årige Weidman møder i hans første light heavyweight-optræden den unge og ubesejrede landsmand Dominick “The Devastator” Reyes (11-0). Det er to kæmpere med komplet forskellige formkurver, der mødes d.18 oktober i Bostons TD Garden.

Tilbage i slutningen af 2015 tabte Chris Weidman den middleweight-titel, som han vandt fra legendariske Anderson Silva, til Luke Rockhold. Siden har han kun vundet en enkelt ud af de fire kampe han har kæmpet. Den sejr kom over Kelvin Gastelum.

Senest New Yorkeren var i buret tabte han et sent knockout-nederlag til Ronaldo “Jacare” Souza på hjemmebane i Madison Square Garden.

 

Dominick Reyes (th.) var tidligere en talentfuld amerikansk fodboldspiller. Nu er han ubesejret titelaspirant i UFC!

29-årige Reyes, der træner under Elevation Fight Team i Denver, Colorado, har endnu ikke smagt et nederlag. Han var dog tæt på i hans seneste kamp, hvor han hev en tæt og, i manges øjne, kontroversiel split decision-sejr hjem over tidligere titeludfordrer, Volkan “No Time” Öezdemir, i London.

Dominick Reyes er 5-0 i UFC og udover sejren over Öezdemir, har han ligeledes slået navne som Jared Cannonier, Ovince Saint-Preux og danske Joachim Christensen.

UFC on ESPN2 udspiller sig d.18 oktober og du kan som altid se med på UFC Fight Pass og Viaplay Fighting.

Vil du ikke gå glip af de nyeste matchups? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer