Urijah Faber vendte retur med karrierens hurtigste afslutning!

Alder er blot et tal – I hvert fald i 40-årige Urijah Fabers tilfælde!

Der var fuldstændig elektrisk stemning i Sacramento i Californien, da den lokale helt, 40-årige “The California Kid” Urijah Faber natten til søndag gjorde hans retur til UFCs oktagon i storslået stil.

Den tidligere WEC-featherweight champ meldte tilbage i 2016 hans pension fra sporten, men har tilsyneladende fundet gnisten igen, og legenden viste i kampen mod den fjorten år yngre, Ricky Simon, at færdighederne stadig er intakte.

Læs også: Urijah Faber vender tilbage ved UFC on ESPN+ 13

Team Alpha Male-bagmanden skulle ikke bruge mere end 46 sekunder på at afslutte den unge bantamweight-opkommer, der modtog en højrehånd til tindingen og derefter blev overfaldet med ground and pound. En skuffet Simon beklagede den hurtige afslutning, men kamplederens beslutning var umiddelbart korrekt.

Det var på mange måder imponerende at se den erfarne veteran, som fik karrierens hurtigste sejr og den første afslutning via TKO siden 2007.

Med sejren i UFC on ESPN+ 13’s co-main event udvider “The California Kid” sejrsstimen til to og hans fremragende rekordliste til 35-10.

Se Urijah Fabers fem bedste submissions her:

Gå ikke glip af de seneste MMA-nyheder – Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor!

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer