Valentina Shevchenko leverede modbydeligt knockout, da hun forsvarede flyweight-titlen mod Jessica Eye

Hold da op! Valentina Shevchenko har for alvor fundet sig til rette i 125lbs-divisionen

Den kirgirsiske kickbokser, Valentina “Bullet” Shevchenko, afstraffede flyweight-udfordreren, Jessica Eye, med et af de mest knusende knockouts i 2019, da hun forsvarede hendes flyweight-titel for anden gang, ved UFC 238 i Chicago.

31-årige Shevchenko beviste i nat, endnu en gang, at hun er en af de allerbedste kæmpere i UFC. Modstanderen, amerikanske Jessica Eye, fik aldrig fodfæstet i kampen og blev allerede fra starten taget ned og domineret på gulvet, hvor hun selv mente at have en fordel.

Den regerende champs venstre ben hamrede flere gange mod Eyes krop og gjorde tydeligvis både skade og indtryk på amerikaneren. Efter flere hårde spark til kroppen, havde Shevchenko fået Jessica Eyes opmærksomhed og respekt, så paraderne var klar til at blokere angrebene til kroppen.

Desværre for Jessica Eye havde den rutinerede kickbokser vildledt hende, og det næste spark fik amerikaneren til at sænke armene, hvilket resulterede et blottet ansigt. Valentina Shevchenkos ben sneg sig over paraderne og smaskede mod Eyes hoved, med en lyd som et baseball-homerun, og udfordreren gik ud, væltede baglæns og lå stiv som et bræt.

 

Det var voldsomme billeder ved nattens UFC 238, da Jessica Eye blev knockoutet af Valentina Shevchenko

Shevchenko afsluttede hendes andet titelforsvar, efter kun 26 sekunder af anden omgang. 32-årige Eye lå bevidstløs længe efter det grusomme knockout, men kom heldigvis til hægterne igen og så ud til at være okay, alt taget i betragtning.

Champen fik dermed hendes første knockout i UFC-karrieren – og hvilket et! Hun udbyggede også hendes imponerende rekord til 17-3.

Den super-intelligente Shevchenko afsluttede med et post-fight interview, hvor hun talte hele tre forskellige sprog og hendes obligatoriske sejrsdans! Se interviewet her:

Vil du læse flere nyheder som denne? Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor.

Gå ikke glip af en nyhed! Meld dig til nyhedsbrevet!


Kommentarer

kommentarer