WOW! Justin Gaethje knockouter Edson Barboza efter en halv omgang af UFC Philadelphias main event!

Justin ‘The Highlight’ Gaethje levede endnu engang op til hans navn!

Et af de mest ventede main events længe levede op til alle forventningerne, da Justin “The Highlight” Gaethje knockoutede brasilianske Edson Barboza i første omgang af UFC on ESPN 2’s hovedattraktion.

Der var ingen overraskelser, da der fra starten af opgøret blev uddelt benspark til højre og venstre. Justin Gaethjes spark så ud til at have en effekt på Barbozas forreste ben og brasilianeren følte sig tvunget til at give tilbage af samme skuffe. The Highlight clinchede med Barboza og ramte med et uppercut, som sendte den 33-årige lightweight på skøjter og fik i den opfølgende storm af slag prikket Barboza i øjet. Derfra gik det ned ad bakke for den sjette rangerede sydamerikaner.

Efter at have holdt Edson Barboza op af buret en kort periode, mødtes de to krigere igen i midten af buret og begyndte at svinge det ene kraft-slag efter det andet afsted, med forhåbninger om at afslutte kampen. Det vanlige fremad marcherende Gaethje-pres resulterede i brasilianeren endte med ryggen mod buret og en vild slagudveskling udfoldede sig. Da Barboza forsøgte at bruge sit fodarbejde til at komme væk fra Gaethjes ubarmhjertige pres, cirklede han direkte ind i The Highlights højrehånd, der slukkede for lyset hos Barboza, allerede inden han ramte kanvassen.

Justin Gaethje har nu vundet to kampe i træk og var inden opgøret rangeret som nummer otte i lightweight-divisionen. Han udtrykte hans utilfredshed med ranglisten i det opfølgende interview, i særdeleshed Donald “Cowboy” Cerrones placering, som amerikaneren tilsyneladende ikke finder fortjent. 30-årige Gaethjes imponerende rekordliste lyder nu på 20-2.

Se interviewet og den spektakulære afslutning her: